The Universal Position
Det Frie Felts Festival
Beskrivelse
Hvad gør man, når virkelighedens udfordringer i form af klimakriser, gældskriser og flygtningekriser bliver for meget? Forsvinder ind i musicalens lyserøde univers!
På humoristisk vis lærer performeren Inge Agnete Tarpgaard publikum en fysisk manual – en lang stribe af musicalens klassiske bevægelser; hænder der løftes op mod himlen og kroppe, der snurrer i rummet. Når verden bliver for hård, kan man altid ty til musicalen og danse sig væk i et glitrende univers til lyden af modulerende omkvæd.
THE UNIVERSAL POSITION er en komisk forestilling, som sender en ironisk kommentar til det politiske landskab og samfund anno 2016.