Re-Dream
Det Frie Felts Festival
Beskrivelse
Drømme om fremtiden kan hjælpe os, men også forhindre os i at leve det liv, vi ønsker. For store drømme kan være trættende at stræbe efter, hvis vi ikke når dem, men drømme kan også give os lidenskab og lyst til livet. Drømme er vigtigere end vi regner med, og det er vigtigt at tage hånd om dem, store som små.
I RE-DREAM kan du opleve to meget personlige dansesolo’er, som viser to forskellige måder at håndtere drømme på, danset af Antoinette Helbing og Taneli Törmä.
Antoinette er tysk danser og koreograf bosat i København. Taneli er finsk danser og videokunstner bosat i Odense. De er begge humoristiske kunstnere med en dyb ærlighed, og fortolker drømmetemaet med et tragikomisk udtryk.