Det' Klasse
Forestillingen Det' klasse inkl. workshop
Beskrivelse
Forestil dig tre væsner fra en fjern galakse dukke op i en tilfældig skoleklasse. Og forestil dig, at det er børnene, der selv skal lære de tre uvidende rumvæsner, hvordan man opfører sig i en klasse. Så har du udgangspunktet for den uforudsigelige forestilling Det’ Klasse. Med improvisationsmetoden In Real Life (IRL) skaber skuespillerne i hver forestilling en unik historie sammen med publikum. Det’ Klasse er en humoristisk og finurlig leg, hvor verden vendes på hovedet. Børnene gøres til eksperter i, hvordan man er en god klassekammerat, og de voksne er dem, der skal lære at opføre sig ordentligt. Vi mener det helt bogstaveligt, når vi med Det' Klasser lover uventet teater.