Sjove mænd med slips - og Dario
Beskrivelse
Forestillingens hensigt er at bevæge sig i grænselandet mellem farce/komedie- revy og show – med en påstand om, at et forkætret begreb som folkelighed kun er dumt, hvis det ikke er ægte.
Er panderynker bedre end smilehuller?
Er grå stær virkelig finere end glimt i øjet?
Og er det grå guld mere gråt, end det er gyldent?
Vel er det ej!
Den dramatiske tråd er i al enkelthed, at tre bedagede entertainere drømmer om et comeback til de store scener. COMEDY CLASSIC!
De må forstærke sig med noget virkeligt populært, noget der er oppe i tiden – og den, de først og fremmest kan komme i tanker om, er Dario Campeotto.
De kontakter Dario – både han og hans hjemmehjælper siger ja.