Forbrydelser i Natten
Om en forbrydelse et hemmeligt sted i København
Beskrivelse
Et sted i nærheden er der på et tidspunkt sket en forbrydelse.
Det er i København, men selv om du har købt billet, ved du endnu ikke hvor. Du ved bare, du skal møde op et sted kl. 21.30. Først på dagen får du en besked om, hvor i sommernatten du skal møde op.
Når du kommer frem, bliver du budt velkommen. Der er tændt et bål. Hans Laurens og en anden gæstekunstner tager dig med på en rejse ind i mørket og afslører en historie, der kredser om den virkelige forbrydelse, der skete her et sted engang.
Oplev hvordan et sted i København pludselig får en helt ny betydning.