Robot
Mere end en forestilling
Beskrivelse
Odense er kendt for sine robotter og sin robotteknologi. Med forestillingen ROBOT har Odense Teater sat sig for at skabe en energisk, lærerig og underholdende hyldest til menneskehedens nye bedste ven.
En robot er ikke bare en menneskelignende metalkasse på hjul. En robot er snarere en programmérbar maskine. Der er allerede robotter i vores smartphones, støvsugere - ja, selv internettets søgemaskiner er robotter. De tænker som os og er skabt til at gøre vores liv lettere. Alligevel er vi bange for dem.
Vi åbner alle rum i Sukkerkogeriet, så du på egen hånd eller ledsaget af rigtige eksperter og forklædte skuespillere kan gå på opdagelse i teknologiens verden.