Himmel uden fugle
Beskrivelse
En mand løslades fra et fængsel. Udenfor venter ham en verden, der ikke længere vil kendes ved ham, og som han også selv har svært ved at genkende. I en vildtvoksende fortælling følger vi ham og de mennesker, som mere eller mindre tilfældigt krydser hans vej det første skæbnesvangre
døgn efter løsladelsen.
Uanset hvor forskellige de er, må stykkets personer på den ene eller den anden måde forholde sig til deres egen frihed og frihedsopfattelse. For hvornår er vi egentlig fri? Når vi ikke er afhængige af andre? Når vi omsider har realiseret os selv? Og hvad sker der, når vi forsøger at sprænge os udaf vores indre fængsler?