Skjult Nummer
Beskrivelse
I Cantabile 2’s nye forestilling Skjult Nummer 4760 danner byen ramme for en vandring gennem glemte historier og steder, du ikke vidste fandtes. Du bliver på en gang detektiv og særlig gæst, når du bliver budt indenfor, bag døre der normalt er lukkede.
Grænserne mellem virkelighed og fantasi smuldrer, når du begiver dig igennem byen til fods, i hestevogn eller måske i amerikanerbiler. Din rejse kan føre dig til møder i private stuer, igennem skøn natur og grumt forfald, eller på jagt efter skjulte spor i byens beværtninger.
Publikum bevæger sig rundt i byen. Det anbefales derfor, at man tager tøj på efter vejret, da noget af forestillingen foregår udenfor.