Med plaster på knæet
Beskrivelse
Med plaster på knæet er en poetisk forestilling fuld af billeder og musik om første gang, man skal lære at stå på egne ben. Det er en rejse fra den sikre trygge vej hen imod et mere uvejsomt terræn med ujævne stier og humplede veje, hvor man let kan falde og slå sig.
Med plaster på knæet handler om en dreng, som med det kæreste han ejer og sin bedste ven og vejviser, begiver sig ud på en rejse, hvor de sammen lærer verden, hinanden og sig selv bedre at kende. Det er en rejse, drengen kan vende hjem fra forandret, mere nysgerrig, glad for at se det kendte og med mod på atter at drage ud i verden. Med plaster på knæet er en dannelsesrejse for de allermindste.