Forårskoncert med Randers Egnsteater Kor
Foråret bobler
Beskrivelse
Randers EgnsTeater Kor vil igen i år præsentere en perlerække af velklingende a cappella numre fra deres repertoire. Ved denne forårskoncert har koret sat fokus på sange, der har elementer fra vand i tekst eller udtryk. Koncerten bliver således en optakt til teatrets store Kulturby 2017 produktion ”Watermusic”, som opføres i Randers Havn til september. Til forårskoncerten præsenteres publikum for rytmiske kornumre, der med vellyd og boblende energi, får foråret frem i os alle!
Koncerten præsenteres, i dagens anledning, af en konferencier fra teatrets skuespillerensemble.
Randers EgnsTeater Kor ledes af Kari Steen og Ole Viller.