Le Vide - essai de cirque
Ny Cirkus Festival 2016
Beskrivelse
Fragan Gehlker leger med cirkus’ ultimative konsekvens: det livsfarlige fald ud i tomrummet. Han er radikal, kompromisløs og en af de allerdygtigste rebartister. Hver aften udfordrer han sig selv til det yderste, når han uden sikkerhedsline kravler rundt under taget i 12 meters højde, mens publikum skælvende ser på fra det yderste af stolen.
Albert Camus’ fortolkning af myten om Sisyfos og gentagelsens meningsløshed er grundlaget for fortællingen. Et underspillet set-up til en storslået cirkus-fortælling, der giver gåsehud og går lige i mellemgulvet. Hver opførelse er et nyt forsøg på at gribe tomrummet, fange nuet og sejre over meningsløsheden.
En del af Ny Cirkus Festival 2016
Originaltitel: Le Vide - essai de cirque