Stik Mig En Muse
- De Damer går til filmen
Beskrivelse
En drøm af en Musikforestilling!
Muser fra alle tider mødes. Et møde med fortid, nutid, fremtid. Ny dansk dramatik i flot samspil med sange fra den danske filmskat.
Skuespillerinde-ensemblet De Damer tager dig med ind i en verden, hvor kendte melodier får nyt liv, mens guder, kvinder, mænd, kærligheden og selveste demokratiet står for skud.
Med inspiration fra den græske mytologis muser portrætteres kvinden i sit væsen;
i sine mange roller som Moderen, Jomfruen, Forføreren, Den Vise, Spiloppen, Den Mærkelige og Skaberen/Ødelæggeren, samt, Sappho, Antikkens eneste kvindelige digter, af Platon kaldet den dødelige muse. Otte kvinder indtager scenen og én ting er sikkert: Det bli'r Hot hot!