Svanesøen
Beskrivelse
Svanesøen er et blændende mesterværk og blandt de mest bevægende balletter i historien. Nu vender det udødelige drama tilbage til Operaens Store Scene.
I foråret 2015 havde Silja Schandorffs og Nikolaj Hübbes nye fortolkning af Svanesøen premiere. Anmelderstjernerne regnede ned over klassikeren, og inden længe var alle billetter revet væk.
Svanesøen er for Balletten, hvad Hamlet er for Skuespillet – det ultimativt største og et must-see for alle generationer. Historien om håbløs kærlighed mellem en svane og en prins er som taget ud af et H.C. Andersen-eventyr og fortryller 150 år efter sin tilblivelse stadig publikummer over hele verden.