Hvis jeg havde vidst!
Beskrivelse
’Hvis jeg havde vidst!’ er en forestilling om mobning, kærestevold og om at sætte grænser.
Mie har altid drømt om at blive lærer, men der var ikke meget overskud derhjemme med en mor, der arbejdede for meget og en sygemeldt far. Støtten og hjælpen druknede i manglende nærvær og forældrenes evige diskussioner og blev erstattet af lavt selvværd, utryghed og hungrenen efter opmærksomhed. Forestillingen er et tilbageblik på Mies liv, hvor hun genoplever mobningen i skolen, de vilde fester med for meget alkohol og alt for mange drenge, om alle de gange, hun skulle ha' sagt NEJ i stedet for ja, hvordan hun ender i et voldeligt forhold og hvordan det lykkes for hende at komme ud af det igen.