De Underjordiske
Musikalsk juleforestilling for hele familien
Beskrivelse
Velkommen til DE UNDERJORDISKE.
Kornmoren, der er lavet af høstens sidste neg, forsvinder på mystisk vis til høstfesten på Mikkelsdag. For at gården ikke skal rammes af misvækst og ulykker, må og skal hun findes før det bliver jul.
Flora og Ebbe drager ud på deres livs rejse for at lede. De skal komme vidt omkring. Til lands, til vands, under jorden og højt til vejrs!
De skal møde tågetuller, tottentuer, nisser, en lygtemand, en vandmoder, en gemmekone og alle mulige væsener og dyr. Og de skal blive meget klogere på sig selv og naturen, før de atter kan vende hjem til gården til julefest.