Under Haadys Skjold
Fem børn på flugt
Beskrivelse
Fem børn på flugt mødes og finder sammen i deres søgen efter et tilholdssted, hvor der ikke er fare for at miste livet. Hver især er de tvunget til at forlade deres hjemland, der forandrer sig for altid, den dag bomberne falder i deres by. De eneste ejendele, de har med sig, er tøjet, de har på. For at overleve må de samle al deres styrke og mod, og heldigvis har de hinanden. For hver kilometer de lægger bag sig, vokser deres sammenhold og håbet om, at der et sted i horisonten venter dem en fremtid.
Teatret Zeppelin genopsætter den anmelderroste forestilling Under Haady’s Skjold og tager endnu engang nænsomt det højaktuelle emne ‘ børn på flugt’ op i en stærk og flot fortælling i børnehøjde.
Originaltitel: Under Haady's Skjold