Frit Flet og Messias i nat
Visning af Eksil
Beskrivelse
HAUT genåbner hos Sort/Hvid i Den Brune Kødby med et spændende musikdramatisk program!
Med "Messias i nat" og "Frit Flet", kan du komme tæt på udvikling af ny, ung musikdramatik. Fælles for de to kunstneriske hold er, at de arbejder med nytænkende processer og formater. I løbet af to uger har holdene arbejdet og eksperimenteret med produktionen af ny musikdramatik, og du kan nu opleve resultatet.
I spidsen for Messias i Nat står komponist Matilde Böcher og dramatiker Alexandra Moltke Johansen, og i spidsen for Frit Flet står komponist Hannah Schneider og scenograf Franciska Zahle.