Helligtrekongersaften eller hvad I vil
Beskrivelse
Mmmm. Der er emotionel rus, undertrykt begær, leg med kønnene og desperat forelskelse i Shakespeares erotiske komedie.
Efter et voldsomt skibbrud kastes den unge kvinde Viola op på en ukendt kyst i landet Illyrien. Knust af sorg over tabet af sin tvillingebror, som hun tror druknet, forklæder hun sig som mand. Under navnet Cesario bliver hun tjener for hertugen Orsino og må undertrykke sin øjeblikkelige forelskelse i ham, da hun får opgaven at være budbringer for hans bejlen til grevinden Olivia. Skæbnens ironi vil, at grevinden efterhånden forelsker sig mere og mere i Cesario - Viola i mandetøj.