The Great Paradox of Play
Tre Nordiske Magikere, 40 puder og en lånt ring
Beskrivelse
Denne magiske forestilling tager udgangspunkt i tryllekunsten og det legende menneske. Kan du gennemskue de magiske tricks på scenen? Genkender du pudekampens smittende legeglæde?
The Great Paradox of Play vil overraske, inspirere, undersøge, fejre og ultimativt bringe den formålsløse leg, der er så fundamental for vores menneskelige eksistens, tilbage ind i vores voksenliv.
Med behændige bevægelser omdanner tre af nordens bedste magikere scenen til et illusorisk univers dedikeret til legen. Smukt understreget af de barokke kostumer og den minimalistiske scenografi. Musikalsk akkompagneret af et livfuldt live elektro-akustisk soundtrack.
Originaltitel: The Great Paradox of Play