Det Kolde Bord
4 verdenspremierer skabt på 48 timer
Beskrivelse
Det Kolde Bord er et tilbagevendende teaterkoncept, som har gæstet danske og skandinaviske scener de sidste 5 år.
Opskriften er enkel: 4 dramatikere, 4 instruktører, 16 skuespillere og 48 timer - og violà: 4 verdenspremierer serveres for publikum!
Oplev hvordan en blanding af 24 garvede og grønne kræfter indenfor dansk scenekunst leverer, når de udsættes for skarpe rammer, drilske benspænd og et tidspres, hvor det kun handler om at skære ind til benet, turde gå med sin mavefornemmelse og ikke se sig tilbage.
Det er ny dansk dramatik, quick’n dirty, og en ren fryd for ganen.