Wisdom Of Birds
En a cappella koncertforestilling
Beskrivelse
Wisdom of Birds er en koreograferet a cappella forestilling af og med Vokalselskabet GLAS - skabt i samarbejde med scenograf og kostumedesigner Veronica Hodges.
Hun fortæller:
"Mit ønske er, at hver enkelt forestilling kommer i tale med det rum, der synges i, således, at publikum, sangerne og selve rummet, bliver en samlet organisme. En oplevelse hvor det visuelle, det auditive og menneskets egen historie smelter sammen."
GLAS` sang rører dybt i hjertet. Blidt som kindkys og skarpt som sværdslag rammer stemmerne tilhørerne, og kompositionerne krydres med hvin og vokale improvisationer. Urkraft og magisk tiltrækning er ord, publikum har sat på stemmernes kvaliteter.