Riget
Beskrivelse
Porten til Riget begynder at åbne sig på ny, når Lars von Triers folkelige spøgelsesgys hjemsøger Store Scene.
Der er begyndt at ske mystiske og uforklarlige ting på Riget. Siden hospitalet blev bygget, har lægerne gennem videnskab forsøgt at gøre op med overtro – men der er kræfter, der ikke kan holdes tilbage. Alt imens den administrerende overlæge Moesgaard forgæves forsøger at forbedre kommunikationen på hospitalet gennem Operation morgenluft, hører den spiritistiske patient Fru Drusse lyden af en grædende pige i Rigets elevatorskakt og den svenske overlæge Stig Helmer kæmper indædt mod Danskjävlarne!