Den Glade Enke
Beskrivelse
Årets ubetingede operette-oplevelse må være Lehárs evigt populære Den Glade Enke - dén med Maxim, Viljaen, Pavillonen, Grisettesangen og ikke mindst valsen til sidst.
Paris udgør forestillingens ædle rammer og på Pontevedros ambassade er der oprør, da den lille stat står til at miste den ombejlede Hanna Glawaris mange millioner. Den gamle Baron Zeta sætter sin lid til gesandtskabssekretær Danilo, hvis motto dog er: forelsk dig tit, forlov dig sjældent, gift dig aldrig! Enke-Trioen er på plads og akkompagnerer den prominente cast - og de deliciøse melodier. Lehárs værk har alt, hvad man forbinder med den vidunderlige genre - og en helstøbt aften i teatret!
Dansk tekst ved Operettekompagniet.