The Time Being
Beskrivelse
VIGTIGT: For at deltage i denne forestilling er det nødvendigt, at du taler og forstår dansk, dog ikke 14.3., hvor forestillingen spilles på engelsk.
Hvor er vi på vej hen som menneskehed? Hvilke fremtidsscenarier kan vi ane på baggrund af den digitale udvikling, vi er midt i? Hvilke etiske og eksistentielle valg skal vi træffe som følge af denne udvikling. Vi står med en masse nye muligheder, hvad gør vi med dem, og hvad gør ved os? Spørgsmål som disse inspireres du til at overveje og tage stilling til, når du sammen med performerne og de andre deltagere bevæger dig gennem spil-lignende situationer, der inviterer dig til at være nærværende i et fælles nu med dine medmennesker