Bang Unplugged
Beskrivelse
Publikum bliver budt velkommen af spillerne og bedt om at tage plads i en kreds af stole, der omkranser ”manegen”. Et gigantisk garnnøgle af kraftig snor skubbes ind i arenaens centrum. Forestillingen er i gang:
”Regissørens klokke lød. Langsomt kom publikum på plads, mens trampen på galleriet, snakken i parkettet, appelsindrenges råb overdøvede musikken – og endelig også de sløve folk i logerne kom til ro og ventede. Det var nummeret: Les quatre Diables. Man så det på det udspændte net.”
Vi vil lade Herman Bangs berømte novelle om de fire trapezkunstnere få liv, i en balance svævende mellem det skrevne ord og teatret. Kun ved hjælp af krop og stemme, med enkle, præcise bevægelser..........