Kroppen
En visuel rejse igennem kroppen
Beskrivelse
Bådteatret dykker med KROPPEN ind i dansernes verden. Danserne undersøger grænseområdet imellem deres egen krop og dukkernes, imellem hud og stof, pap og knogler - hvor starter dukken og hvor holder dukkeførerens fysik op? Er det en symbiose, et partnerskab eller en kamp? Forestillingen er en visuel og grotesk danseforestilling, som fabulerer i poetiske og stærke billeder om det moderne menneskes forhold til kroppen.
Hvordan visualiserer man følelsen af at være syg? Hvad er energien bag det lille barns fysiske nysgerrighed? Eller hvad gemmer sig bag drømmen om den perfekte krop?
Kroppen taler til os hele tiden, vi kan ikke ignorere kroppens tilstand. Kroppen er et mysterium.