X-mythologies
Beskrivelse
X-mythologies er en danse-koncert med koreografi af den Reumertvindende koreograf Tina Tarpgaard, ny-komponeret musik af de prisvindende komponister Lars Greve/Aske Zidore og med vokal af en af Dansk rockhistories største stemmer: Anisette Koppel. Gennem årtier har Anisette Koppel inspireret, rørt og begejstret med den passion som kommer så skarpt til udtryk gennem hendes stemme. Med udgangspunkt i helt nye optagelser af Anisette Koppels stemme har komponisterne skabt ti enkeltstående værker der hver især rummer en historie udtrykt gennem vokalens mange farver. De ti numre er udgangspunktet for en dansekoncert hvor de suveræne dansere er det kropslige “Band” på scenen.