Når jeg lukker øjnene
En poetisk og fysisk forestilling om sorg for de 8-11 årige
Beskrivelse
Vi har begravet farfar. Men det var kun hans krop vi begravede. Farfar er stadig lyden af kontrabas, store ru hænder, duften af hav og kogt torsk med sennepssovs. Når jeg lukker øjnene, og det bliver mørkt, er farfar her stadig.
Det er en helt usædvanlig glødende sommer. Drengen Carl har lige været til sin farfars begravelse. Carl er i sorg, og det er svært at tale om det. Ordene rækker ikke.
Samme sommer møder Carl en pige. Sammen udforsker de mødet med sorgen, mørket og det dybe hav. De oplever, hvordan de kan være sammen om at have mistet, og hvordan sorgen har mange nuancer, både lyse og mørke.
Originaltitel: Når jeg lukker øjnene