Emil fra Lønneberg
Astrid Lindgrens elskede historie om skarnsknægten med et hjerte af guld
Beskrivelse
I Folketeatrets nye version af Emil fra Lønneberg er der gang i teaterlegen, når Emils hoved sidder fast i suppeterrinen; når Ida hejses op i flagstangen; når Kommandusen falder i Emils ulvefælde; når Emil holder gilde for sognets fattiglemmer, og når vi møder Tyttebær-Maja, Tumbe-Jokum, Bette-Rikke og alle de andre vidunderlige figurer fra Astrid Lindgrens fortælling om en skarnsknægt med hjertet på rette sted. I Lønneberg holdes der både sommer- og vinterfest i denne teaterudgave, som byder på et gensyn med nogle af de mest uforglemmelige skarnsstreger, sat ind i en legende og musikalsk ramme.