Cirkler
Beskrivelse
Med CIRKLER undersøger Black Box Pangea og Rostra i fællesskab cirkler som form, som en måde at leve på og som en forudsætning for altings eksistens. CIRKLER er et blik på nogle af de cirkler der omringer os alle: Hverdagens rutiner, historiens gentagelser, de menneskegrupperinger vi indgår i, hvordan vi alle er forbundet med hinanden. CIRKLER er en forestilling, en fuga, en raga, en kanon, en verden med repetitioner, musik, poesi og bevægelse. CIRKLER skabes under åben himmel sammen med publikum som en nonverbal oplevelse akkompagneret af de sprog publikum taler. Derfor vil performancen ændre sig i forhold til hver aftens publikum.
Originaltitel: Cirkler