Salt
en fysisk teaterforestilling om fattigdom og frisind
Beskrivelse
Den unge Frederik forsøger at hjælpe pigen Karen, som tror, hendes druknede far er kommet i helvede pga. den indremissionske præsts fordømmelser. Om at kalde en druknet far tilbage for at tage afsked med sin datter.
I et tæt mørke med sort/hvide kontraster, glimt af romantiske guldaldermalerier, sprukne stemmer i salmesang og hviskende bøn inviterer vi publikum med ud i vestenvinden på det vilde hav, og ind i et drama af sociale og kulturelle modsætninger, hvor de stærkt troende fiskere konfronteres med et på overfladen åbent grundtvigiansk samfundssind.
Inspireret af virkelige hændelser og Hans Kirks FISKERNE.
Originaltitel: Salt