Rusturen
En ungdomsforestilling om køn, magt og manipulation
Beskrivelse
Seks unge er sammen på rustur. Som legene udvikler sig, alkoholen fæster sig i blodet og grænserne bliver brudt begynder konflikterne at presse sig på: mellem de privilegerede og ikke privilegerede, mellem pigerne og drengene, mellem dem med minoritetsbaggrund og dem uden. Hvem bestemmer? Hvem fører hvem bag lyset? Og hvor går grænsen?
RUSTUREN er en forestilling om køn, magt og manipulation, der i et tempofyldt, uforfærdet og pågående ungdommeligt teatersprog italesætter nogle af de mest aktuelle problemstillinger i vores samfund i dag fra et ungeperspektiv med en sammensat gruppe karakterer, der manipulerer med sig selv, med hinanden – og ikke mindst med publikum.
Originaltitel: Eksperimentet