Fuld fart på Villads fra Valby
Beskrivelse
Efterårsferiens teaterforestilling for børn er i år med Villads fra Valby, som er kendt af alle børn fra bøger, film og teater.
En dag beslutter Villads, at han vil hjælpe sin mor med at købe ind. Men det skal være en overraskelse, så han fortæller hverken hende eller far om det. Hans bedste ven, Frida, vil meget gerne med, så mens Villads' mor sover til middag med lillesøster, lister de to venner ud af huset. Villads ved godt, at man skal passe på ude i trafikken, og han har lært at se sig rigtig godt for. Men når man er Villads fra Valby og sprængfyldt med gode ideer, så går tingene aldrig helt som planlagt.
Villads figuren er brugt i Børneulykkesfondens kampagner for trafiksikkerhed.