Haabet
Beskrivelse
Året er 1787. Fregatten Haabet stævner ud på en fatal sejlads, der skal bringe slaver fra Guldkysten i Afrika til de danske sukkerplantager i Caribien. Undervejs udbryder der mytteri og en række menneskeskæbner bliver ændret for altid.
Haabet bliver opført af egnsteateret Møllen fra Haderslev. Stykket er baseret på Mich Vraas meget populære roman af samme navn, og skildrer slavehandlen i al dens gru i årene 1787 til 1825. En fortælling, der både rummer ondskab og kærlighed, frygt og også håb. I teaterudgaven flettes hovedpersonernes korrespondancer, dagbogsoptegnelser og logbøger sammen med virkelige historiske dokumenter, for tilsammen at danne en rørende, spændende og barsk fortælling.