Brodmann´s Omr. 17
Beskrivelse
Brodmann´s Omr. 17 er en mobil installation der handler om hvordan vi ser verden, i et møde mellem en indre og en ydre virkelighed.
Installationen fungerer som et stort evigt kiggende øje, baseret på camera obscura teknikken, hvor lyset falder ind gennem et lille hul til et mørkt telt og på magisk vis spejlvender verden og projicerer den på en kuppel indenfor. Samme magi sker i vores egne øjne når vi betragter verden. Vi behøver bare at åbne øjnene og tage imod. Installationen giver viden om øjet og om de illusioner vi oplever, alt imens vi tror vi ser virkeligheden med klare øjne og et fokuseret sind. Vi bliver snydt og bedraget dagen lang: af os selv.