Anslag mod hendes liv
AFGANGSFORESTILLING med 3. årgang på Den Danske Scenekunstskole – Skuespiluddannelsen i Odense
Beskrivelse
ANSLAG MOD HENDES LIV handler om en kvinde, som ingen ved hvem er, men som alle kæmper for at fortælle historien om.
I en række scener males vidt forskellige versioner af den mystiske Anne frem. Virkeligheder konstrueres og dekonstrueres. Sandheder bygges op og rives ned. De navnløse fortællere forsøger at tage magten over Annes historie – men kommer de egentligt nærmere sandheden?Martin Crimps moderne klassiker fortæller om et samfund, hvor alle faste sandheder er i opløsning, og hvor enhver kan stykke sin egen virkelighed sammen. Med vild sproglig energi og grotesk humor skildrer han jagten på mening og sammenhæng i en fragmenteret og uoverskuelig verden.