Kattejammer Rock
En musikalsk forestilling med virtual reality
Beskrivelse
For 40 år siden sang børn og unge fra Vesterbros Ungdomsgård sig hele vejen til hitlisterne med pladen Kattejammer rock. Nu bruges albummets stærke og elskede sange til at spejle ungdomslivet for vor tids baggårdskatte.
Liva, en ung pige med en forsvunden mor og en såret sjæl, bliver opsøgt af den ældre, mystiske dreng Leo. Sammen får de to adgang til en verden af musikalske minder om styrke, sammenhold og længsel.
I en tid, hvor det er naturligt for unge at navigere imellem det fysiske og virtuelle, benytter forestillingen sig af den seneste virtual reality-teknologi for at give publikum en helt unik oplevelse.
Originaltitel: Kattejammer Rock