Tosca
Beskrivelse
Tosca er Puccinis første rigtige ”action” opera. Det er en af de få operaer, der kan knyttes til præcis dato, klokkeslæt og sted, d. 18. og 19. juni, år 1800 i Rom. Den Tosca vi oplever her er en kammerversion af værket på originalsprog. Handling og nøglepersoner er med og det store orkester er erstattet af en klaverkvartet. Til gengæld er der ikke sparet på dramatikken og de store følelser. Historien om Tosca, der vil redde sin elskede, er fuld af jalousi, begær og bedrag. Tosca elsker kunstneren Mario Cavaradossi, men efterstræbes af politichefen Scarpia, der hverken går af vejen for justitsmord, bedrageri eller drab for at erobre den smukke kvinde.
Originaltitel: TOSCA