Dansepesten
Indbydelse til Satans bal
Beskrivelse
I en fortryllende seance maner fem personer alle fortidens, nutidens og fremtidens hekse frem. Dansepesten udforsker heksen, som er uden køn, som har tusind køn, som fænomen, kraft og outsiderfigur.
Med heksen træder vi over tærsklen, ind i eksistensens randområder og dybt ind i dét, der udfordrer den etablerede samfundsorden og tidens ukritiske tiltro til fornuften. Vi hiver den druknede op af vandet, den brændte (kærligt) ned fra bålet og vover at lytte til heksens besnærende tale. Kun for de forrykte! Dans dans dans dans!
”Solen er alles derfor er jorden alles ligesom luften er alles og derfor er pesten alles ligesom kroppen er alles og derfor er dansen alles.” - Mycelium #3