Verdens mindste historie
Beskrivelse
Verdens mindste historie - er skrevet i en bog så lille, at kun virkelig små mennesker kan forstå den.
Et musikalsk møde mellem en almindelig pige og en mærkelig pingvin der kan stå på hovedet og fløjte.
Pingvinen spiser fem fisk til morgenmad, taler flydende pingvinsk. Den har for resten slået sig ned i en gummistøvle, for et eller andet sted skal man jo bo.
Mon de to kan finde ud af at lege sammen?
På scenen befinder sig en mundharmonika, en trompet, alverdens strengeinstrumenter, to charmerende musikalske skuespillere, og den lille bitte bog som de små tilskuere får med hjem når det hele er forbi.
Så de kan vise historien til nogen de kender.
Originaltitel: Verdens mindste historie