Carrying A Dream
Beskrivelse
På den nøgne scene konfronteres en mand med fortidens stemmer. Stemmer der samler os, planter håb, giver os styrke og tager os med på en rejse fyldt med poesi, passion og power.
Den 4-dobbelte Reumertvinder Tim Rushton er tilbage med en verdenspremiere om humanisme. CARRYING A DREAM er inspireret af en række berømte historiske og politiske taler, som forandrede verden og skabte debat om race, køn og seksuelle rettigheder. Emner der også i dag skaber konflikt, forarger og fascinerer. For hvor langt er vi egentlig kommet i vores kamp for basale friheds- og menneskerettigheder?
En personlig kommentar, akkompagneret af lyd, voiceover og musik, til det som har været, og det som er.