Moving Stories
Beskrivelse
Dette non-verbale, fysiske og musiske teaterstykke er et møde mellem de to kulturer, hvor koreansk traditionel musik og sang, samt dansk opera og folkemusik bliver kombineret med fysiske skuespillere og videoprojektioner.
Det er en historie om dem, der bliver ved med at prøve at komme fremad mod et bedre liv, og om dem der prøver at stoppe dem i at komme ind.
Plottet er løst inspireret af H.C. Andersens eventyr ”Den Grimme Ælling”.
Publikum vil ikke sidde stationært på stole, men være nødt til også at bevæge sig rundt i lokalet undervejs.
Forestillingen er skabt i samarbejde mellem etablerede koreanske og danske kunstnere i anledning af 60-året for Dansk-Koreansk Venskab.