Træet
Beskrivelse
Historiens Træ vokser livskraftigt og dødt. Børnesoldater og bedende munke danser om det med krigsherrer, en opbragt mor og en poets datter. I den syriske ørken planter to yazidi-munke et pæretræ for at kalde de forsvundne fugle tilbage. I skyggen af glemslens træ hviler en mor med sin datters hoved under armen, skjult i et græskar. En krigsherre forklarer nødvendigheden af etnisk udrensning til en afrikansk krigsherre, som udfører en menneskeofring for at gøre sin hær af børnesoldater usårlig. En pige leger med dukker omkring det træ, hendes far plantede, da hun blev født. Træet bøjer sig til sidst under vægten af sine frugter og tilbyder et hjem til fuglene. Men hvad er det for fugle?
Originaltitel: Træet