Den store Gatsby
Af Francis Scott Fitzgerald
Beskrivelse
Velkommen til de brølende 1920’ere. New York boomer af dollars, dekadence og store drømme.
Den forsigtige Nick flytter fra Midtvesten til Østkysten for at blive børsmægler og få en bid af New Yorks opsving. Her møder han den gådefulde gentleman, Jay Gatsby, der inviterer ham til glamourøse fester i sit pompøse palæ. Gatsbys eneste mål er at blive rig, så han kan genvinde sin tabte kærlighed, sydstatsskønheden Daisy, der er gift med den brutale skørtejæger Tom Buchanan. Med Nicks hjælp genopstår romancen mellem Daisy og Gatsby, men bedst som kærligheden synes at overvinde alt, bliver de ramt af en skæbnesvanger tragedie.