KATs
Burroughs has left the building
Beskrivelse
Lyden af en skrivemaskine ”klik, klik, klik”. En stemme taler. Så en til. Og endnu én.
Vi befinder os i forfatterens bevidsthed ved værkets begyndelse. Forfatteren ved endnu ikke, hvilken historie der skal fortælles. Det gør de tre stemmer i mørket heller ikke. Er der tale om et langdigt? Begyndelsen af en kriminalroman? Måske de første skitser til en spillefilm…? Klichéerne hober sig op, karakterer trænger sig på: Marianne, der tilsyneladende har en rigtig dårlig dag, Sarah med de benede skuldre, Onkel Slatan, Cowboyen og barnet i den røde regnfrakke.
KATs består af tekst doneret af otte forskellige forfattere og tager frit inspiration fra William S. Burroughs' værk Katten indeni.