Fællesskab – i børnehøjde
Beskrivelse
Ingen har nogensinde set ham før, og det er umuligt at sige, hvor gammel han er, eller hvor han kommer fra. Men man kan se, at han er historiefortæller. Nu står han her og fortæller, at han hedder Caspartin, og sammen med sin hjælper er han på en vigtig rejse. Mange historier er forsvundet, og derfor er de draget ud sammen for med børns hjælp at samle alle historier i verden.
Sammen med to skuespillere træder børnene ind i et eventyrligt univers, hvor historier kan plukkes ud af den usynlige luft. Et univers hvor historier fortælles for at blive givet videre til andre, der igen med deres stemmer kan give dem videre. Et univers hvor den store fortælling om fællesskab vokser ud af de små.
Originaltitel: Fællesskab – i børnehøjde