Salt
en fysisk teaterforestilling om fattigdom og frisind
Beskrivelse
Den unge Frederik forsøger at hjælpe pigen Karen, som tror hendes druknede far er kommet i helvede pga. den indremissionske præsts fordømmelser. I Harboøre møder han ikke ´fjenden´ i form af enkeltpersoner, men et stærkt solidarisk kollektiv.
Med Salt lukker vi os inde bag de nationale grænser efter tabet af imperiets storhed i 1700 tallet og stiller skarpt på forestillingen om tro, frisind og spirende nationalisme.
I et tæt mørke med sprukne stemmer i salmesang og hviskende bøn inviterer vi publikum ud i vestenvinden omgivet af modsætningerne mellem den ensommes eksistentielle tvivl og kollektivets fundamentalisme.
Inspireret af historiske hændelser samt af Hans Kirks roman ”Fiskerne”
Originaltitel: Salt