Corpus Fredagsbar
Beskrivelse
Den første fredag i hver måned venter der dig en kunstnerisk oplevelse blandet med fredagsbarens uformelle og hyggelige atmosfære i A-salens foyer. Vi byder på billige øl, afslappet stemning og en helt unik oplevelse.
I sæsonens Fredagsbar eksponerer Corpus processen bag det koreografiske arbejde og lader ærligt og sårbart nødvendigheden af dans stå frem. På dagen for fredagsbaren vil Corpus' dansere sammen med kunstnerisk leder Tim Matiakis eksperimentere med alt fra det performative til det emotionelle i dansen. Resultatet vises til fredagsbaren, hvor du som publikum inddrages i de tanker og processer, der har defineret dagens arbejde.