Kirsebærhaven
En komedie om fråds og forandring
Beskrivelse
Pengene sidder løst på Madame Ranevskaya og hendes familie, der er vant til at leve det søde liv. Men nu klapper luksusfælden! Familieejendommen med den smukke kirsebærhave er nemlig belånt til op over skorstenen og skal sælges. Løsningen kunne være at udstykke hele molevitten til sommerhusgrunde mens tid er. Men i stedet for at handle og gøre noget, drukner familien deres bekymringer i rigelige mængder af champagne, affærer og tidsfordriv, mens de klamrer sig til minderne om verden af i går.
”Det er ikke et drama, men en komedie. Nogle steder endda en farce”, skrev Anton Tjekhov om sit sidste stykke KIRSEBÆRHAVEN.
En sørgmunter fortælling om at være blind for forandringer.
Originaltitel: Kirsebærhaven