Med kroppen på opdagelse
af Running Sculptures
Beskrivelse
Hvordan føles det, når vi opdager, at vi hele tiden er med til at skabe og påvirke den virkelighed, vi deler med hinanden? Med kroppen på opdagelse er et interaktivt koreografisk spil, som inviterer børn, unge og voksne med på en performativ rejse gennem bevægelse, ord, krop og trådløse høretelefoner. Børn og voksne er selv med til at skabe koreografien og være aktive i dansen. Det deltagende publikum bliver således præsenteret for en række valg, som de skal tage stilling til. Her opdages det, at ikke to oplevelser er ens – at ens valg har indflydelse på både ens egen og de andre deltageres oplevelse.
Sprog: Dansk.
Værket er en del af Dansehallernes forårsprogram i Pakhus 11 i 2020.